Referat fra den ordinære generalforsamling i Vedbæk Kulturhus (VK) Dato: 5. marts 2026 kl. 19:30 i Vedbæk Stationsbygning

Deltagere: Bestyrelsen: Hans Henrik Goth, formand, (HH), Lars Wiskum (LW), Anja Olsen (AO), Sanne Rud (SR) og Julie Frølich Bundgaard (JFB). Ca. 135 medlemmer og frivillige.

Dagsorden
1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab
4. Fastsættelse af kontingent
5. Valg af formand
6. Valg af mindst tre bestyrelsesmedlemmer (inkl. formand)
7. Valg af én bestyrelsesrepræsentant
8. Valg af én revisor og én revisorsuppleant
9. Indkomne forslag
10. Dialog om aktiviteter samt uddeling af Årets Frivilligpris
11. Eventuelt

Generalforsamlingen blev indledt med to gæstetalere;

  • Formand for Kulturtur- og fritidsudvalget i kommunalbestyrelsen, Knud Skadborg, om
    målene for næste 4 år for kulturen
  • Direktør for Gl. Holtegaard, Andreas Zinck Henningsen om planerne for det nye,
    ambitiøse Gl. Holtegaard

1. Valg af dirigent og referent
HH bød velkommen til den ordinære generalforsamling i Vedbæk Kulturhus. Jens Kloppenborg (JK) blev valgt som dirigent, og JFB som referent.
JK konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt iht. vedtægterne.

2. Bestyrelsens beretning
HH præsenterede den øvrige bestyrelse og gav sin beretning (se vedlagte beretning) JK takkede for beretningen og kunne tilføje, at HH som ildsjælen bag VK havde modtaget
Rudersdal Kommunes Kulturpris i efteråret, hvilket generalforsamlingen roste med bifald.
Der var ingen spørgsmål, og beretningen blev taget til efterretning.

3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab
HH fremlagde årsregnskabet for 2025 (se vedlagte årsregnskab). Årsregnskabet viste et overskud på DKK 6.425, hvilket var tilfredsstillende. HH oplyste, at det ikke var VK’s hensigt
at generere et stort overskud, men at VK havde en forsigtig tilgang med det mål at få pengene ind i et sundt kredsløb ift. aktiviteter og medlemmers deltagelse.
HH gennemgik derefter budgettet for 2026.

JK takkede for gennemgangen og kunne fortælle, at revisor Henrik Mordhorst og revisor Ellen Bleeg havde gennemgået og godkendt regnskabet og erklæret det retvisende – og at
den samlede bestyrelse havde skrevet det under.
Der blev fra salen stillet spørgsmål til, om der ikke burde være aflønning til formanden. Dette
har ikke været tilfældet endnu, men ville kunne indgå som dagsordenspunkt på næste generalforsamling.
Generalforsamlingen havde ikke yderligere spørgsmål og godkendte både regnskab og
budget.

4. Fastsættelse af kontingent
Det blev foreslået og vedtaget at fortsætte med årligt kontingent på DKK 200.

5. Valg af formand
HH blev enstemmigt genvalgt som formand.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
I løbet af 2025 var Rikke Blume og Jens Kloppenborg trådt ud af bestyrelsen. SR og JFB var trådt ind i deres sted. Derudover bestod bestyrelsen, foruden HH, af LW og AO.
Alle nuværende bestyrelsesmedlemmer genopstillede og blev genvalgt af generalforsamlingen.

7. Valg af bestyrelsessuppleant
Gitte Rasmussen var villig til genvalg og blev valgt som bestyrelsessuppleant.

8. Valg af revisor og revisorsuppleant
Henrik Mordhorst blev genvalgt som revisor, og Ellen Bleeg blev genvalgt som
revisorsuppleant.

9. Indkomne forslag
Der var ikke indkommet nogen forslag.

10. Dialog om aktiviteter samt uddeling af Årets Frivilligpris
HH kunne fortælle, at der var virkelig mange kandidater til Årets Frivilligpris, som alle havde gjort en fantastisk indsats. Bestyrelsen havde i år valgt Rikke Blume, som havde lagt et stort
engagement i både bestyrelsen og som frivillig. Rikke fik overrakt en vingave og blomster til generalforsamlingens bifald.

11. Eventuelt
JK kunne konstatere, der ikke var flere punkter på dagsordenen og takkede for god ro og orden. HH overtog ordet, takkede JK som dirigent og bød velkommen til mad og drikke til alle.