Afrikaaften i Vedbæk kulturhus

Afrikaaften i Vedbæk kulturhus

Hanne Lindemanns liv i Kenya og rejser til Afrika med Afrikas Horisonter

To foredrag på en aften

Vildtbiolog og Afrika ekspert Hanne Lindemann

Fra Kenya farmerkone til Næsehornsforsker og rejseleder

Hanne har altid vidst, at hun ville til Afrika. At det skulle blive til et livslangt kærlighedsforhold,
vidste Hanne dog ikke dengang i 1966, da hun forlod Danmark.
Hanne blev gift med en dansk farmer, fik en datter, og drev i syv år en kvæg-farm i Kenya.
Hanne fortsætter, siden blev jeg biolog, og arbejdede i 17 år med næsehorn i Pilanesberg
Nationalpark i Sydafrika sammen med min anden mand, der også var biolog. Men hvorfor
næsehorn?
Hvert år – fra august til oktober – vandrede vi dagligt mange timer gennem den Sydafrikanske bush i
søgen efter næsehorn. Har tilbragt utallige timer af fryd på savannen, og kun få minutter med frygt,
som den dag jeg stod ansigt til ansigt med to hanløver. Den historie får I også.
Gennem alle årene, men især på mine ældre dage har jeg været freelance rejseleder i Afrika – især
når det er vinter i Danmark! For mig er Afrika ikke et mørkt farligt kontinent, men mit andet hjem.
Det glæder mig at vise mine medrejsende de områder og den natur jeg holder så meget af. Jeg bliver
aldrig træt af at være på safari.
Jeg håber, jeg i aften kan give lidt af min glæde ved Afrika videre og inspirere tilhørerne, ja måske
endda give dem lidt viden med hjem.
Hanne er desuden fotograf, forfatter til bøger samt artikler til bl.a. Danmarks National Leksikon.

Vil du opleve safari i Afrika?

Kenya – Tanzania – Uganda – Sydafrika – Botswana – Namibia – Det Indiske Ocean
Vil du opleve den magi som Hanne har oplevet og stadig brænder for, så har vi hos Afrikas
Horisonter mere end 100 år erfaring i at arrangere safaris til de mange af de utrolige lande det
gigantiske kontinent byder på.
Vi slutter aftenen med at give jer indblik i de muligheder som giver jer lige den Afrikaoplevelse I
drømmer om. Skræddersyet helt efter jeres ønsker og forventninger.

Vi kommer godt rundt med et væld af billeder og videoer samt information om årstider, forskelle på
de enkelte lande, lokale stammefolk og hvad I kan forvente af dyrelivet i de enkelte områder.
Vi giver også smagsprøver på eksklusive indkvarteringssteder, og lidt om de store forskelle i
opfattelsen af luksus kan være.
Naturligvis ”besøger” vi også de pragtfulde strande ved Seychellerne, Mauritius, Zanzibar og langs
Kenya kyst.
Når vi er færdige, har vi et par fremragende safaribøger på højkant.
Dato: Onsdag d. 30. September 2026, kl. 19.30 – 21.30
Sted: Vedbæk Kulturhus, Vedbæk Stationsvej 20A, 2950 Vedbæk (tog og bus kører lige til døren)
Pris: GRATIS

0,00 kr.

75 på lager