Foreningen Bedre Vilkår Rudersdal inviterer til bankospil i Vedbæk Kulturhus.
Arrangementet er åbent for alle – både voksne og børn.
Vi tager hensyn til mennesker med særlige behov, bl.a. ved at begrænse deltagerantallet, så der er god plads ved og imellem bordene.
Vi gør os umage for at sikre en hyggelig, inkluderende og tryg stemning, hvor alle kan være med på deres egne præmisser.
Hvornår:
Torsdag den 30. april kl. 19:00.
Du er velkommen til at ankomme fra kl. 18:00, hvor vi åbner dørene.
Pris:
Gratis for medlemmer af foreningen Bedre Vilkår Rudersdal (samt medlemmer af deres hustand).
Dette inkluderer 2 banko-plader pr. person.
Øvrige deltagere betaler 50 kr. for deltagelse.
Prisen inkluderer 2 banko-plader.
Betales ved tilmelding.
Eventuelle hjælpere/ledsagere har naturligvis gratis adgang.
Det er muligt at købe ekstra banko-plader til arrangementet. Ekstra banko-plader koster 15 kr. pr. styk.
Forplejning:
Der vil være salg af drikkevarer og lette snacks til rimelige priser.
Betaling kan ske med MobilePay.
Program:
Kl. 18:00: Mulighed for at ankomme, købe drikkevarer og snacks samt finde plads ved bordet.
Kl. 19:00: Velkomst og gennemgang af reglerne for bankospillet.
Vi spiller 4 spille-runder.
I hver spillerunde vil der være præmier ved 1 række (alle tal i én vandret talrække), 2 rækker (alle tal i 2 vandrette rækker på samme plade) og fuld plade (alle tal på en plade).
Derudover er der sidegevinster ved fuld plade til dem, der sidder ved siden af vinderen.
Pause
Vi spiller 4 spille-runder på samme måde som inden pausen.
Arrangementet slutter ca. kl. 21.30
Tak for i aften.
Husk at aflevere banko-plader og brikker, inden du forlader lokalet.
Tilmelding:
Du tilmelder dig arrangementet via NemTilmeld:
https://bedrevilkaar.nemtilmeld.dk/2/
Sted: Vedbæk Kulturhus, Vedbæk Stationsvej 20A, 2950 Vedbæk (tog og bus kører lige til døren)