Juletræstænding

I samarbejde inviterer Vedbæk Handelsforening og Vedbæk Kulturhus igen store og små til den legendariske juletræstænding foran Vedbæk Kulturhus ved den gamle stationsbygning på Vedbæk Stationsvej – hvor vi sammen tænder lysene på byens smukke juletræ og der synges, spises, danses, hygges – måske kommer julemanden forbi i år kl. 16:30 og officielt skyder julen i gang.

Det bliver en eftermiddag med smil, juleglæde og fællesskab – præcis som det skal være i julen.

Så kom og vær med til at tænde julen og tag familien, naboerne og julehumøret med – og vær med, når vi tæller ned til det store øjeblik. Vi lover, at julestemningen nok skal finde jer.

PRIS: Det er gratis at deltage takket være samarbejde med Vedbæk Kulturhus og sponsorat fra Brugsen Vedbæk, JK Sikring, GLIDOV FINANS ApS og Idon Grafisk.

STED: Foran Vedbæk Kulturhus.

Dato: Torsdag d. 26. nov. 2026
Tid: Kl. 16:30
Sted: Vedbæk Kulturhus
Pris: Det er gratis at deltage