Oktoberfest i Vedbæk Kulturhus

Oktoberfest i Vedbæk Kulturhus

Lørdag den 3. oktober 2026

Sidste år startede vi en ny tradition i byen og derfor inviterer vi nu til 2. udgave af Oktoberfest i Vedbæk Kulturhus.

Vores ambition er at gøre Oktoberfest til en tilbagevendende begivenhed – en dag, hvor naboer, venner og familier mødes på tværs af byen og fejrer efteråret sammen.

Mad, musik og fællesskab

I billetprisen er en klassisk oktoberfestmenu inkluderet.

Menu

3 slags kød

  • Wienerschnitzel
  • Bratwurst
  • Eisbein (griseskank)

Tilbehør

  • Kartofler
  • Sauce
  • Sauerkraut
  • Pretzel

Øl og øvrige drikkevarer kan købes i baren til fornuftige priser.

Ved de lange borde i salen, bliver der masser af feststemning når vi skåler, synger og danser til den gode musik med tyrolerstemning. En DJ vil igen i år, fylde dansegulvet med alle de festlige klassikere.

Har du lederhosen eller dirndl, er du meget velkommen til at tage det på – men det vigtigste er, at du kommer, som du er, og har lyst til at være med.

 

Praktisk information

Pris: 250 kr. pr. person (middag inkluderet)

Dato: Lørdag den 3. oktober 2026

Tid: Kl. 15.00 – 22.00 (eller så længe stemningen holder)

Sted: Vedbæk Kulturhus
Vedbæk Stationsvej 20A, 2950 Vedbæk

Kystbanen og busser stopper lige ved døren, og der er gode parkeringsmuligheder bag stationen.

Maks. deltagerantal: 110

Vær med til at skrive næste kapitel

Vi håber, at du har lyst til at være med til at gøre den anden Oktoberfest i Vedbæk til endnu en succes. Sammen kan vi skabe en tradition, som vi kan glæde os til hver eneste efterår – en tradition, der bygger på fællesskab, nærvær og gode oplevelser.

Vi glæder os til at byde dig velkommen – Prost!

250,00 kr.

63 på lager