RUDERSDAL KUNSTNERNE – 30 ÅRS JUBILÆUMSUDSTILLING

I år er det 30 år siden at ”Kunstnerne bag Kulturslangen”, i dag kendt som RUDERSDAL KUNSTNERNE, slog dørene til deres værksteder op og inviterede borgerne indenfor til en snak om kunst. Dengang bestod gruppen af godt og vel en håndfuld kunstnere, i dag er gruppen vokset til godt tyve medlemmer.

Som optakt til dette års ÅBNE VÆRKSTEDER d.26.-27/9, afholder gruppen en særudstilling i Vedbæk Kulturhus søndag d. 16/8 kl. 12.

Kom og oplev kunsten og kunstnerne bag. Der er eksempler på både maleri, foto, skulptur, keramik samt glas- og tekstilkunst. Der vil være kunstneriske aktiviteter for børnene, samt mulighed for at opleve arbejdende kunstnere.