Mandag den 23. juni fra kl. 20.45 inviterer Vedbæk Kulturhus i samarbejde med Vedbæk Havn til en stemningsfuld og traditionsrig aften for hele familien.
Kom og vær med, når vi med musik, båltale og bål sammen tænder Sankt Hans-bålet og fejrer midsommeren ved den smukke Vedbæk Havn, på Nordstranden.
Vi byder på levende musik, båltale og selvfølgelig det store bål, der tændes i vandkanten, når mørket falder på.
Aftenen bliver indledt med toner fra lokale musikere, og senere holder vores lokale viceborgmester Jens Kloppenborg årets båltale med både eftertanke og humor.
Der vil selvfølgelig være mulighed for at købe øl, vin eller sodavand.
Hekse – fra fortidens frygt til nutidens symbol
Sankt Hans Aften er en mærkedag fra Kristendommen, hvor Johannes Døberen fejres og var helligdag i Danmark, indtil antallet af helligdage blev halveret ved Helligdagsreformen af 1770. Oprindeligt blev bålet til Sankt Hans tændt for at fungere som vågeblus, men også til at holde onde kræfter væk. Heksen blev først en del af den danske tradition i 1900-tallet, hvor hekse efter sigende fløj til Bloksbjerg – og derfor satte man bålene for at holde dem væk. I dag sender vi stadig en symbolsk heks af sted på bålet – ikke som en fordømmelse, men som en påmindelse om, hvordan frygt og overtro engang prægede samfundet. I nutiden står heksen også som et symbol på stærke kvinder og frihed – og vi tænder bålet med både respekt for historien og et blik mod fremtiden.
Medbring tæpper, picnickurv og godt humør – og nyd en smuk midsommeraftenen i fællesskab med naboer og venner.
Vi glæder os til at se jer til en magisk aften ved havnen!
Programmet er ca. sådan:
20.45 Musik
21.15 Velkomsttale
21.20 Båltale
21.30 Bålet tændes
21.35 Vi synger stemningsfulde Sankt Hans sange
21.40 Musikken fortsætter
Dato: Mandag d. 23. juni fra kl. 20.45
Sted: Nordstranden ved Vedbæk Havn
Pris: Det er gratis at deltage